Sandwich

Sandwich udsnit
Category
Fotokunst, Sandwich
About This Project

Som nogle af de eneste i landet kan vi lave den smukke Sandwich Montering, også kendt som Diamount. Sandwich er et fotografisk print der monteres mellem en Dibond-plade på bagsiden og en akrylplade på forsiden. Det giver en elegant og moderne præsentation, uden ramme, så motivet fremstår helt rent. Vi bruger spejlophæng og afstandsstykker for en usynlig montering der får billedet til at virke som om det svæver ud fra væggen.

Mindre refleksion
Oplevelsen er mere 3-dimensionel end traditionel indramning med glas foran billedet, og det giver færre reflektioner. Normalt reflekterer både fronten og bagsiden af glasset, samt overfladen på printet. Hertil kommer at billedet i sig selv kan spejle sig på glasset. Sandwich giver kun reflektion i glassets front, da mellemrummet mellem print og glas er fyldt op med klæb, et resultat der ikke engang kan opnåes ved at lægge printet direkte mod glasset uden lim.

Tilpas din sandwichmontering
Akrylpladens tykkelse kan varieres, og på bagsiden monteres usynlige ophæng. Løsningen er særlig interessant for dig, der ønsker et kunstnerisk og særpræget udtryk på dine print. Max printstørrelse: 124cm x ca. 300cm. Processen baserer sig på Diasec metoden, men Diasec metoden kræver brug af Diasec limen, og med tiden er der udviklet bedre limtyper.

Prøveprint inkluderet
Vi tilbyder vores kunder at få et prøveudsnit eller en A4 prøve lambdaprintet på papir i forbindelse med bestilling af en lambdasandwich. Prøven er inkluderet i prisen på en sandwich, men faktureres hvis ordren annulleres.